Skrevt d. 12.12-2022

Opdragelse af en amerikansk bulldog

Den amerikanske bulldog har været forbudt i Danmark, siden det danske Folketing indførte en ny hundelov i 2010. På verdensplan er den amerikanske bulldog dog fortsat blandt de mest elskede hunderacer, og selvom du på nuværende tidspunkt ikke kan eje én, hvis du er bosat i Danmark, kan det alligevel ske, at du gerne vil vide lidt mere om den populære hund. Nedenfor udlægger vi de træk, der oftest karakteriserer den amerikanske bulldog. Vi giver dig dertil en oversigt over, hvordan du bedst opdrager netop denne hunderace. 

Sådan Opdrager Du Din Amerikansk Bulldog

Oprindelse og kendetegn 

Som navnet antyder, kommer den amerikanske bulldog oprindeligt fra USA, hvor den i sin tid blev fremavlet som en kombinationen af den klassiske bulldog og en række andre hunderacer. Hunde af denne race bliver som regel mellem 10 og 15 år gamle, og da hannerne vejer mellem 30 og 58, mens hunnerne vejer mellem 27 og 41 kilo, må den amerikanske bulldog betegnes som en relativt stor hund. 
 Den amerikanske bulldog har en kraftig og meget bastant bygning, og dens pels findes blandt andet i hvid, brun og rød. Blandt hundens mest almene personlighedstræk er venlighed, sikkerhed, loyalitet og en gennemgående energisk fremtoning. 

Hvordan opdrager jeg en amerikansk bulldog? 

Den amerikanske bulldog er en dejlig og meget kærlig hund. Dog kræver den også en fast hånd og masser af træning. Den rette opdragelsesmetode afhænger blandt andet af hundens alder, men hvis du i tilfælde af, at du nogensinde får dig en amerikansk bulldog, vil være sikker på at komme godt fra start, kan du med fordel følge nedenstående fem råd. 

Vær særligt opmærksom på hundens helbred 

Som led i opdragelsen af den amerikanske bulldog, er det essentielt, at du er bekendt med hundens mest almene helbredsrisici. Den amerikanske bulldog har oftere problemer med for eksempel hørelsen og synet end andre racer, og derfor kan det være en god idé, at du regelmæssigt tager hunden til dyrelægen. Sørg også for at få hunden vaccineret og overvej en sterilisering, så du ikke pludselig skal forholde dig til en uønsket graviditet. 

Socialiser 

Socialisering er en stor del af livet som hundeejer. Og det gælder ikke mindst for de mennesker, der har en amerikansk bulldog. Hver hund er sin egen, og du bør være opmærksom på at socialisere hunden i et tempo, som passer til dens temperament. Dog er en god tommelfingerregel, at du så tidligt som muligt bør tage den amerikanske bulldog ud for at møde andre mennesker og hunde. Til at starte med vil hunden måske virke mistænksom over for fremmede indtryk, men snart vil den lære, at der ikke er noget at være bange for, og at den kan føle sig helt tryg, når den er ved din side. Regelmæssig socialisering er dertil sundt for både din hund og for jeres omgang med hinanden. 

Hold hunden i snor 

Den amerikanske bulldog er som nævnt ovenfor både et kærligt og et venligt væsen. Men hunden kan også godt være bidsk og en smule aggressiv, og derfor bør du altid sørge for, at den er i snor, når du for eksempel introducerer den for nye mennesker, eller når I befinder jer i offentligheden. Nogle hunde bliver meget genstridige, når de får snor på, men hvis du belønner den gode opførsel og ignorerer den dårlige, vil den amerikanske bulldog snart blive nemmere at have med at gøre, når I befinder jer uden for hjemmet. 

Sørg for masser af motion 

Den amerikanske bulldog er ikke en hund for sofakartofler. Racen er nemlig blandt de mest energiske, der findes. Når du har en amerikansk bulldog, bør du sørge for, at den motionerer og træner mindst 30 minutter om dagen. Træningen kan både omfatte løb, svømning og mange andre former for aktiviteter, og hvis du er konsekvent, vil du være med til at opretholde et godt både fysisk og mentalt helbred for din hund. 

Vær tålmodig 

Uanset hvilken hund du har, bør du væbne dig med tålmodighed, når det kommer til træning og generel opdragelse. Når hunde er helt små, er deres koncentrationsevne begrænset, og derfor bør du sørge for, at du ikke kræver mere af hunden, end den reelt set kan give dig. 
 Den amerikanske bulldog er langt fra umulig at træne, men grundet sit meget energiske væsen, vil det i nogle tilfælde tage den længere tid at lære nye rutiner og at forstå, hvordan du gerne vil have, at den skal opføre dig. Selvom du undervejs bliver frustreret, må du aldrig råbe af hunden. Sørg i stedet for på konstruktiv vis at irettesætte dårlig opførsel og beløn altid hunden, når den fortjener det. 
 Opdragelsen af en hund sker ikke fra én dag til en anden. Men hvis du går til din firbenede kammerat med forståelse og velvilje, vil du snart opdage, at den tid, du lægger ud, er det hele værd. 
 

Amerikansk Bulldog Opdrag